Mezzoforte er et erfarent bureau,
der arbejder med design og
kommunikation

Mezzoforte er et  netværksbureau.
“Vi” er principielt en enkeltmandsvirksomhed, og har gennem årene udviklet et tæt samarbejde med nogle af branchens skarpeste specialister – frem for fastansatte, som ikke altid er de bedst kvalificerede.

Det giver dig de bedste hjerner og hænder – og det giver os meget bredere kompetencer i vores bestræbelser på at give dig den absolut bedste løsning.

Dedikation, tillid og respekt

Du vil opleve et samarbejde, hvor vi er meget dedikerede til det ansvar, vi føler i processen.

Vi lytter før vi taler og ved af erfaring, at de bedste løsninger bygger på grundige forberedelser,  indsigt og passion for såvel kunde som opgave og produkt.

Denne indstilling har begavet os med sjældent loyale kunder blandt mindre og mellemstore virksomheder i BtB-segmentet siden 1990.

Et nærværende alternativ

På mange af de store bureauer vægtes jagten på nye budgetter og store teams ofte højere end nærværet med kunden. Og det er helt fint!

Men vi er et nærværende alternativ. Vi har ikke en underskov af kunder, men gode, solide og meget loyale kunder, der trofast lægger deres opgaver i vores hænder. Og den tillid sætter vi stor pris på.

Vi er derfor godt alternativ til de tunge bureauer. Naturligvis ikke, hvis du er NOVO eller Mærsk, men for mindre og mellemstore virksomheder, der skal bruge et godt stykke design- eller kommunikationshåndværk.
Vi nyder den dynamiske beslutningsproces, der ofte er tilfældet i mindre organisationer, og størstedelen af vores kunder er ejerledede virksomheder.

Alle opgaver er lige vigtige

Uanset om det er næste års markedsføringsplan for en produktionsvirksomhed med 150 medarbejdere eller ny identitet for en nystartet håndværker, så får opgaven samme opmærksomhed fra os. Fordi vi ved, at opgaven er det vigtigste for kunden lige der, hvor de står i situationen.

Vi respekterer initiativ og  entrepreneurship, og for os er alle ligeværdige i deres bestræbelser. Uanset om det er videreudvikling af en Going Concern eller en helt nystartet virksomhed.

Mennesket bag

Kuemler

Carsten Kümler

Med mere end 30 års erfaring i kommunikations- og reklamebranchen har Carsten arbejdet med  mange typer kunder og opgaver.

CVR nummeret fra 1990 er stadig det samme, og det har naturligvis givet hår på brystet og erfaring i banken.
Carsten er også uddannet Udviklingskonsulent og Mastercoach, og det har vist sig at være en fin overbygning på mange områder.

Indsigt, tillid og ordentlighed er de bærende værdier – for Carsten – og for Mezzoforte.
Arbejdet skal give mening, gøre en forskel eller skabe værdi.

Carsten  brænder for sine kunder og deres virksomheder, og det engagement smitter af på alle de samarbejdspartnere, der inddrages i bureauets løsninger. Man kunne godt gå så vidt som at påstå, at det er en betingelse for at komme i betragtning.

Carsten har en unik evne til at afkode en virksomhed – herunder menneskene bag – og udvikle løsninger, som bliver autentiske og nærværende.  Og det ER der faktisk plads til i den heksekedel af information, vi lever i.
Måske er det derfor, Mezzoforte har en overvægt af ejerledede virksomheder på kundelisten.